FAQ
Hvorfor er jeg så følsom?
Forskning viser, at 20-30% af befolkningen er født med et mere sensitivt nervesystem end flertallet.
Det betyder, at de registrerer flere nuancer, reagerer stærkere på indtryk og ofte bliver mere påvirket af stemninger, relationer og små signaler omkring sig.
Udfordringen opstår, hvis du mærker meget, men ikke har lært at håndtere det bevidst. Så kan det opleves overvældende, drænende og udmattende.
Men det handler ikke om at føle mindre – det handler om at bruge det, du føler, klogt.
Følsomheden er en adgang til indre styrke, empati, dybde, intuition, fin fornemmelse, gode beslutninger og tætte relationer, hvis du lærer at stå stærkt med din følsomhed.
Prøv online testen – se hvor stærkt du står i dig selv lige nu
Hvorfor har jeg svært ved at sætte grænser?
Hvis du siger ja, selvom noget i dig tydeligt mener nej, handler det sjældent om manglende viljestyrke.
Mange følsomme mennesker er meget opmærksomme på andres behov, stemninger og forventninger, Det er en stærk social kompetence, der gør os empatiske, omsorgsfulde og gode til at skabe tryghed omkring os.
Men vi kan også komme til at tage for meget ansvar. Vi vil ikke skuffe. Vi vil ikke skabe konflikt.
Jeg læste engang et citat: ”for meget empati kan handlingslamme.” Vi kan blive så optagede af at forstå den anden, at vores egne grænser bliver uklare.
Når du styrker kontakten til dig selv, bliver det lettere at sætte tydelige og sunde grænser uden dårlig samvittighed — og stadig med empati.
Prøv online testen – se hvor stærkt du står i dig selv lige nu
Hvorfor bliver jeg så ked af det over småting?
Ofte rammer situationen noget dybere følelsesmæssigt.
Ingen følelse kommer uden en årsag. Måske føler du dig overset, afvist, misforstået, eller følelsesmæssigt overbelastet. Når nervesystemet allerede er presset, skal der mindre til, før følelserne vælter frem.
Følsomme mennesker registrerer typisk flere nuancer i tonefald, stemninger og relationer. Derfor kan små situationer føles intense.
Det kan være drænende med de følelser. Men følelserne er information om behov, grænser og noget, der måske har været undertrykt længe.
Det handler om at lære at forstå, hvad følelsen forsøger at fortælle dig.
Måske har du brug for mere omsorg, ro eller tydelighed.
Når du styrker kontakten til dig selv, bliver det lettere at stå stærkt med din følsomhed uden at blive overvældet af den.
Prøv online testen – se hvor stærkt du står i dig selv lige nu
Hvorfor har jeg svært ved at stå ved mig selv?
Måske har du tidligt lært at tilpasse dig andre for at føle dig tryg og accepteret.
Mange følsomme mennesker er gode til at mærke andre, men mindre vant til at give sig selv samme plads.
I et samfund, hvor robusthed og selvstændighed ofte bliver fremhævet som idealer, kan følsomhed let føles som noget man bør skjule, dæmpe eller kompensere for.
Men følsomheden rummer stærke kvaliteter som empati, nærvær, ansvarlighed og evnen til at skabe tryghed for andre.
Udfordringen opstår, når du giver så meget plads til andre, at du mister kontakten til dig selv.
At stå ved dig selv handler derfor ikke kun om selvtillid på overfladen. Det handler om at skabe en stærkere kontakt til dine egne følelser, behov, værdier og grænser.
Når du lærer at stå stærkere i dig selv, bliver det lettere at være tro mod den, du er.
Bliv klogere på dig selv.
Prøv online testen – se hvor stærkt du står i dig selv lige nu
Hvor stærkt står du i dig selv lige nu?
Denne korte test giver dig en enkel indikation af, hvor stærkt du står i dig selv lige nu.
Få en uddybende forklaring på mail
Du får en enkel forklaring på de 7 indre evner og hvor du med fordel kan styrke dig selv mere.
Tak ✨
Din uddybning er sendt til din mail.
Efterfølsomhedens Klub
Et gratis nyhedsbrev for dig der er nysgerrig på Efterfølsomhed® og gerne vil i gang stille og roligt. Her træner du håndtering af reaktioner, følelser og tanker, i små, overskuelige skridt.
Når du træner Efterfølsomhed®, styrker du din evne til at bruge det, du mærker, mere bevidst og klogt – og du kan starte, så snart du tilmelder dig. 🌟
Som medlem får du:
- Træningsøvelser
- Indblik i Efterfølsomhedens 7-trinsmodel
- Personline medlemsfordele og invitationer